Har du brug for tandblegning?
Når det gælder misfarving af tænder er te, kaffe og cigaretter tre af de største syndere. Ved tandrensning hos din tandlæge fjernes misfarving og belægninger, men mener du, at dine tænder stadig er mørke efter tandrensning, kan det lade sig gøre at få en tandblegning.
Tandblegning foregår hos tandlægen, hvis det skal have nogen effekt. Tidligere hørte blegemidler under kosmetiske produkter, og måtte ikke indeholde ret meget blegemiddel (brintoverilte). Nu er et nyt produkt kommet på markedet for tandblegning som medicinsk udstyr og CE-mærket med mellem 3,6% 0g 5,5% brintoverilte.
Er en tandblegning nok?
Afhængig af hvor meget tænderne skal bleges, kan det være nødvendigt, at gentage tandblegning over nogle gange. Hvis du har plastfyldninger i de tænder, der skal bleges, skal du være indstillet på, at disse fyldninger skal skiftes.
Holdbarhed af tandblegning
Holdbarheden af en tandblegning er selvfølgelig afhængig af, om du fortsætter med at ryge cigaretter og drikke kaffe, som du hidtil har gjort. Ændrer du ikke dine vaner, må du regne med, at en tandblegning skal gentages med kortere intervaller, end hvis du holder op med at ryge og drikke meget kaffe. At få bleget sine tænder er altså ikke engangsbehandling, hvis du skal opretholde det “lysere” resultat.
Spørg din tandlæge omkring tandblegning.
Angående hvor du kan få tandblegning i København, skal du tale med din tandlæge, som vil henvise dig, eller selv udføre behandlingen.
Det er vanskeligt at svare på, hvad prisen er for en tandblegning, da det afhænger af, hvor mange tænder det drejer sig om, og hvor langvarig behandlingen skal være, for at opnå et godt resultat. Du skal være indstillet på, at tænderne muligvis ikke kan blive så lyse som du ønsker.
Kontakt os idag på tlf. 33 13 75 65 eller på mail tandlaegerne@citytand.dk og få en snak om eller et tilbud på tandblegning.